Forside

Alle lejligheder har støjfri adgang til Solsiden mod Lyngby Sø

Baunebo er på mange måder en unik og fantastisk bygning med store arkitektoniske udfordringer, der er lykkedes særdeles flot.

Baunebo ligger i et særdeles smukt område med Lyngby Fæstningskanal på østsiden, Lyngby Sø på nordsiden og Lyngby centrum på sydsiden. En særdeles attraktiv beliggenhed, men så er der bare udfordringen: jernbanen og motorvejen lige uden for døren.

Lars Hetland fra Rubow Arkitekter, der har tegnet Baunebo for bygherren Pension Danmark I/S. og løst de støjmæssige udfordringer til topkarakter. Den udvendige klimaskærm reducerer støjniveauet i bygningen til under det hørbare. Bag klimaskærmen har vi den flotte svalegang, der er smukt oplyst om natten. Bygningens dobbelt-buede udformning bryder den udvendige støj, så den bliver diffust og udfordringerne med resonanssvingninger er dermed elimineret. Både arkitektonisk og ingeniørmæssigt er Baunebo en genial konstruktion.

Indvendigt er Baunebo et normalt boligbyggeri i luksusklasse. Pladsudnyttelsen i lejlighederne er optimale. I kælderen er der garager og depoter til alle lejlighederne. Baunebo er på alle måder et moderne lejlighedskompleks med en meget attraktiv beliggenhed nær ved Lyngby centrum på den ene side og den smukke natur ved Fæstningskanalen og Lyngby Sø på de to andre sider.

Velkommen til at stifte nærmere bekendtskab med Baunebo.

Se mere om Baunebo her>>

 

Comments are closed.